Der var ikke langt fra samtalen i lørdags om mit kommende arbejde, og at det team, jeg skal arbejde med, skal på studietur til Etiopien en gang i november. Til at jeg nu sidder med en flybillet med afgang i morgen.

Jeg tog fra Antsirabe midt på dagen i dag, hvor jeg stadig ikke viste, om jeg skulle flyve tirsdag eller onsdag. Vasketøjet var stadig vådt, men jeg måtte tage det med, for jeg har endnu ikke fået min store bagage. Derfor har jeg endnu ikke så meget tøj at vælge mellem. Normalt tager det en uge at få den store bagage ud, men om en ugen har det for min bagage taget 2 måneder. Hurra for bureaukrati! Men håber at få den når jeg kommer hjem (til Madagaskar) fra Etiopien d. 12 nov.

Men lige nu glæder jeg mig til at komme til Etiopien og er også lidt spændt på, hvordan det bliver, og på hvordan det bliver at møde mine kommende kollegaer. Fra torsdag morgen skal vi på turne rundt til forskellige integrerede landsbyudviklingsprojekter. Jeg regner med at det bliver spændende og jeg får set en masse.

Jeg har endelig få lagt nogle billeder på: stinehp.dk/billeder

Trods den raske morgen gåtur, zumba og tennes, synes jeg stadig, jeg sidder meget stille, så da Monika (en norsk missionær på alder med mig) ringede en lørdag eftermiddag for nogle uger siden og spurgte, om jeg ville med på en cykeltur til en sø 18 km sydøst for Antsirabe om søndagen, var der ikke et sekunds tøven, før jeg sagde ja. Så søndag morgen kl. 8 hentede vi cyklerne hos udlejeren, smurte madpakken og pakkede den, vand, kamera og solcreme, og kørte af sted kl. 9.

Det var en fin tur det meste af vejen af grusveje og med en flot udsigt. Efter at have kørt lidt for langt nåede vi frem til indgangen til ”Lac Tritriva”. Her betalte vi entreprisen og en for at passe på cyklerne. Det var dejligt at komme lidt af cyklen efter 21 km på bumpede grusveje og nogle lange og to relativt stejle opstigninger.

Som alle andre turiststeder var det næsten umuligt at gå der uden en guide til at fortælle om området og børn der forsøgte at sælge forskellige souvenirer, her var det sten i flotte farver fint slebet runde eller som hjerter osv. Men Monika var godt til på gassisk rolig at forklare dem, at vi faktisk gerne ville gå alene. Vi gik ned af kanten på krateret, som omkranser søen og fandt et stille sted i skyggen med ud over den dybt blågrønne sø. Her spiste vi vores madpakke og slappede lidt af, som I kan se på billedet.

Derefter gik turen hjemad, det første lange stykke nedad, hvor cyklen hoppede på den bumpede vej og vi næste fik blå mærker i hænderne af stødene fra cykelstyret (og jo, bagdelen var også godt øm, da vi nåede hjem). Men der var også på vejen nedad nogle ”kodak-moments”, hvor vi var nødt til at gøre lidt holdt. Da vi nåede hjem kl 16 efter i alt 50 km, var vi godt brugte, og havde haft en dejlig tur. Så om aftenen stod den på pizza på en restaurant i nærheden. Du kan se ruten her.

Frokost (norsk lunsj) ved Lac Tritriva

Det er hårdt at sidde på skolebænken igen for at lære gassisk. Jeg ved jo, at det er vigtigt at lære, og så snart jeg går uden for muren, oplever jeg, hvor udfordrende det er at kommunikere, når man ikke kan sproget. Så jeg kæmper videre, selvom jeg nogle dage er ret frustreret over det.  Samtidig, så forstår jeg ikke 100%, når vi er mange samlet, samtalerne foregår på norsk. Så jeg oplever frustrationen over ikke at kunne kommunikerer…. Men det hjælper at gå en tur på gaden, hvor der er et mylder af liv, og hvor folk hilser og smiler, og jeg kan hilse igen. Det hjælper mig til at huske hvorfor jeg er her.

Ud over 4 timers sprog om formiddagen har jeg de første uger haft indføringskursus om kulturen, FML (den gassiske lutherske kirke) og NMS.

For at få energi til alt den stillesiddende undervisning må jeg lave noget fysisk, det bliver bl.a. til en rask times gå tur torsdag morgen, zumba mandag eftermiddag og tennis tirsdag eftermiddag. Jeg har aldrig spillet tennis før, men her er en tennisbane og ikke mindst en træner. Han taler gassisk, lidt fransk og meget lidt engelsk, så det er jo også en form for praktisk sprogundervisning samtidig.