Frokost pause (lunsj)

I går var jeg med mine kollegaer på deres stam ”restaurant”. Min gassiske chef var ikke helt sikker på, at jeg kunne spise der, men heldigvis syntes sekretæren, at det ville være rigtig hyggeligt hvis jeg var med. Chefen er ikke helt sikker på at os vazaha (udlændinge/europæere) kan spise gassisk mad.

Det var da lidt af en oplevelse at komme ind igennem sådan en markedsplads, hvor kødet hænger i varmen og grøntsagerne ligger i boderne ved siden af, mens fluerne sværmer om det hele. Men inde i hjørnet af markedspladsen var nogle smalle borde op langs vægen og en bænke ved siden af. Der satte vi os og fik serveret ”vary sy laoka” – ris med tilbehør. I dag var tilbehøret svin og gulerødder, selvfølgelig kogt godt og længe. Derefter fik vi majssuppe. Udmærket mad og mere end jeg kunne spise for knap 3 kroner.

I dag kan jeg oplyse at maven stadig har det fint! Så der vil jeg helt sikkert gå med og spise igen.

Rismarker

Startet på job

Lige før jul flyttede jeg som før beskrevet til Tana. I starten af januar begyndte jeg så på job.
Jeg skal arbejde i to programmer. Det ene er et biogas-program. Det føler jeg, at jeg rimelig hurtig er kommet i gang med. Det er et program, hvor en type biogasanlæg, der har været brugt i Kina i nogle år, skal implementeres her i Madagaskar. Kort fortalt så skal dem fra Kina lære os her i Madagaskar, hvordan man bygger relativt simple og holdbare biogasanlæg. Et biogasanlæg passer til en familie med 4 grise eller nogle køer, og kan lave gas nok til at man kan lave to varme måltider om dagen. Der er rigtig mange miljø- og sundhedsfordele ved det, så det er et rigtig spændende projekt. Jeg har hurtigt fået nogle arbejdsopgaver med at kommentere på forskellige dokumenter.
Det andet program, jeg skal arbejde med, er et integreret landsbyudviklings program. Det er et noget større program og noget mere komplekst. Så det kræver lidt mere tid at få overblikket over det. Jeg har snakket meget med lederen af programmet, men stadig er alle projekterne mest nogle tal i et regneark for mig. Jeg glæder mig til at jeg om 1½ uge skal på tur rundt for at besøge en del af projekterne.
Udover arbejdet, så har jeg stadig gassiskundervisning. Jeg har fået en ny lærer med en anden tilgang til undervisningen og med lidt mere induktive undervisningsmetoder. Det betyder at jeg nogle gange bliver lidt frustreret af undervisningen, men samtidig kan jeg se, at det virker. Han lægger mere vægt på at snakke end på grammatik. Desuden bruger jeg hver dag gassisk på kontoret og til at klare mig i andre dagligdagssituationer. Så selvom jeg stadig synes, jeg mangler ord, så hjælper det efterhånden lidt.

Manaombato

Da jeg endnu ikke har nogle billeder fra mit job, så får I her et billede af den strand, som jeg tilbragte min nytårsferie på.

Kulturchok

Kulturchok er egentlig et underligt begreb (og ofte brugt forkert, om det første møde med en ny kultur). Men i det mindste giver billedet af kurven, som jeg har set på forskellige forberedelseskurser, mig en forståelse af, at det er helt normalt med humørsvingninger og at være træt af det hele. Samtidig giver det mig også styrke til at tage en dyb indånding og grine (le) lidt af mig selv, og lade være med at blive alt for irriteret over alt det der jo i virkeligheden er småting! 😉
Erkendelse af hvorfor, jeg for et par uger siden blev så irriteret over småting, har gjort, at jeg er blevet bevist på det og ikke bliver så irriteret mere. Så nu kan jeg igen møde hverdagens udfordringer med et smil! Overskuddet er kommet igen, og forhåbentlig får jeg også snart tid til at skrive et blogindlæg om mit spændende arbejde.