Monthly Archives: August 2012

Få solen til at koge din mad!

Posted on by
1

Vi arbejder for at udvikle landområderne i MIRD, et af de programmer jeg arbejder i. Det kræver ikke bare dygtige medarbejdere, men også at man har øjnene åbne for nye metoder og at medarbejderne lærer nyt. En af måderne, hvor de kan lære nye ting og arbejdsmetoder, er ved workshops. Maminiaina (programlederen for MIRD) har fået kontakt med en dame, der tidligere har arbejdet i et andet projekt med at bruge solenergi til at lave mad. Derfor er vi samlet i Fianarantsoa for at lære af hende. Der er to fra hvert integrerede projekt, den med ansvar for ligestilling og kvinders rettigheder og den med ansvar for landbrug og miljø.

Som indledning har vi en snak om, hvorfor vi egentlig skal bruge solenergi . Der er selvfølgelig miljøfordelen ved ikke at bruge så meget brænde. Derudover kan man også spare tid og penge på ikke at skulle samle brænde eller købe trækul. For kvinderne, der som regel laver maden, betyder det, at de ikke skal stå i røg og os og lave mad. Så på sigt vil det forbedre deres helbred og nedsætte antallet af luftvejssygdomme, som er et stort problem her i Madagaskar.

Det leder også til en snak om hvad vores fokus er. Madagaskar er rigtig nok et land med en særlig biodiversitet og mange endemiske arter udrydningstruede. Hver dag bliver der fældet store arealer af regnskov både fordi den politiske situation leder til ulovlig (og lovlig) hugst af ædeltræ men også en betydelig del til tømmer og især brænde. Selvfølgelig er det vigtigt at beskytte denne natur, men vi må starte med at hjælpe de mennesker, der bor der, så de får et alternativ og derved vil beskytte den sårbare natur.

Et eksempel på hvordan miljøværn kommer før mennesker er Marolambo, hvor der i floden findes en fiskeart, der kun findes  der. Den er ikke bare endemisk til Madagaskar men endemisk også til floden der går gennem Marolambo. Derfor er det blevet forbudt at fiske i floden, men man har ikke givet folk noget alternativ til hvad de så skal spise. MIRD arbejder i dette område, og har derfor et ønske om at give folk en alternativ måde at få fisk på, men det er en anden historie.

Tilbage til workshoppen, det er en meget praktisk workshop. Derfor får i en lille billedrække her:

Først skal skabelonen tegnes af på pappet (Godis, Lilia og Sanderson)

Derefter skæres den ud (Lilia)

Der skal foldes de rigtige steder. (Godis, Lilia og Sanderson)

 

Limen males på. (Tafita)

Man hjælper hinanden med at sætte sølvpapir på. (Niaina og Godis)

Det skal sidde pænt uden luftbobler under. (Godis)

Når limen er tør dagen efter skæres det overskydende sølvpapir af (Dr. Noro)

 

Kogeapparatet er klar, lige til at tage under armen. (Dr. Noro)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ja, jeg var også med til det praktiske.

Nu skal vi bruges en sort gryde, for at den kan blive god varm, så skal den males sort.

Ja, det er rigtig nok, her bliver ret varmt! (Maminiaina, Robina og …)

Malingen på gryderne er desværre ikke helt tør, så det bliver ikke i dag vi prøver at koge noget på vores nye apparat.

Resultater

Posted on by
1

En af mine primære opgaver i mit job er, at rådgive i hvordan programmerne kan forbedre deres rapportering til Norge. Desuden at være et link mellem projekterne og Norge. Det link, som er rigtig svært at få, hvis man ikke har nogle ”norske” medarbejdere her.

I projekterne er de efterhånden ret gode til at rapportere, hvor mange der har lært at læse og skrive, hvor mange toiletter og dæmninger, der er bygget, eller hvor mange, der er blevet undervist i at dyrke ris efter en ny og forbedret metode. Men hvilken effekt eller indvirkning projektets arbejde har på de folk, der gerne skulle have gavn af projektet, det har de svært ved at vise i rapporterne. Derfor bliver jeg glædeligt overrasket hver gang jeg komme ud i landsbyerne og møder folk, der har haft gavn af projektet, og hører dem fortælle om, hvad det har gjort for deres liv.

I juni besøgte jeg en lille landsby i Fenoarivo i et tidligere regnskovsområde et par timers kørsel af jordvej syd for Ifanadiana, derefter over en flod i kano og så en times gang op mellem bjergene. Her skulle vi se en dæmning. Ærligtalt ikke et særlig spændende sted med en lille betonvæg. Thomas Mahazohanana, der havde gavn af projektet kunne fortælle, at der var 40 familier, der havde gavn af dæmningen og at de kunne dyrke mere land og de ikke behøvede at vente på at regnen skulle starte før de kunne så.

Det, som han umiddelbart fortalte, er det projekterne er gode til at rapportere, men det der er spændende er hvordan det ændre deres liv, altså hvilken effekt eller indvirkning projektet har. Det er også det vores donor i Norge efterlyser i programmernes rapporter. Det forsøgte jeg at spørge ind til. I første omgang var det svært for ham at forstå, hvad det var jeg spurgte efter. Men så forklarede han, hvad det betyder for hans familie:

  • At når de nu ikke behøvede at vente på regnen, så kunne de så i ordentlig tid.
  • Sammen med den forbedrede dyrkningsteknik de havde lært af programmet og forbedret såsæd betyder dette at de får et højere udbytte.
  • Det højere udbytte gør at de kan spise 3 måltider hver dag hele året.
  • Og de kan købe bedre tøj og en ny madras.
  • Han kan betale nogle for at arbejde i marken, så han kan dyrke mere uden selv at skulle arbejde hårdere.
  • Den ekstra indtægt brugte han også til at købe ekstra ris i høstperioden, opbevare det og så sælge det nogle måneder senere, hvor prisen er højere.

Her begynder vi at nærme os noget af det, der viser, at projekterne rent faktisk hjælper folk til at komme ud af ekstrem fattigdom. Men det er rigtig svært at dokumentere og få tal på. Det kræver noget ekstra arbejde, men også et arbejde der vil hjælpe projekterne til at se, hvordan de selv kan forbedre deres arbejde.

Jeg glæder mig til, at jeg i næste uge skal til Ivohibe i nærheden at Ihosy, for at se hvordan vores projekt der arbejder. Desuden er det en fin måde for at få trænet gassisk på en praktisk måde.