Startet på job

Lige før jul flyttede jeg som før beskrevet til Tana. I starten af januar begyndte jeg så på job.
Jeg skal arbejde i to programmer. Det ene er et biogas-program. Det føler jeg, at jeg rimelig hurtig er kommet i gang med. Det er et program, hvor en type biogasanlæg, der har været brugt i Kina i nogle år, skal implementeres her i Madagaskar. Kort fortalt så skal dem fra Kina lære os her i Madagaskar, hvordan man bygger relativt simple og holdbare biogasanlæg. Et biogasanlæg passer til en familie med 4 grise eller nogle køer, og kan lave gas nok til at man kan lave to varme måltider om dagen. Der er rigtig mange miljø- og sundhedsfordele ved det, så det er et rigtig spændende projekt. Jeg har hurtigt fået nogle arbejdsopgaver med at kommentere på forskellige dokumenter.
Det andet program, jeg skal arbejde med, er et integreret landsbyudviklings program. Det er et noget større program og noget mere komplekst. Så det kræver lidt mere tid at få overblikket over det. Jeg har snakket meget med lederen af programmet, men stadig er alle projekterne mest nogle tal i et regneark for mig. Jeg glæder mig til at jeg om 1½ uge skal på tur rundt for at besøge en del af projekterne.
Udover arbejdet, så har jeg stadig gassiskundervisning. Jeg har fået en ny lærer med en anden tilgang til undervisningen og med lidt mere induktive undervisningsmetoder. Det betyder at jeg nogle gange bliver lidt frustreret af undervisningen, men samtidig kan jeg se, at det virker. Han lægger mere vægt på at snakke end på grammatik. Desuden bruger jeg hver dag gassisk på kontoret og til at klare mig i andre dagligdagssituationer. Så selvom jeg stadig synes, jeg mangler ord, så hjælper det efterhånden lidt.

Manaombato

Da jeg endnu ikke har nogle billeder fra mit job, så får I her et billede af den strand, som jeg tilbragte min nytårsferie på.

Kulturchok

Kulturchok er egentlig et underligt begreb (og ofte brugt forkert, om det første møde med en ny kultur). Men i det mindste giver billedet af kurven, som jeg har set på forskellige forberedelseskurser, mig en forståelse af, at det er helt normalt med humørsvingninger og at være træt af det hele. Samtidig giver det mig også styrke til at tage en dyb indånding og grine (le) lidt af mig selv, og lade være med at blive alt for irriteret over alt det der jo i virkeligheden er småting! 😉
Erkendelse af hvorfor, jeg for et par uger siden blev så irriteret over småting, har gjort, at jeg er blevet bevist på det og ikke bliver så irriteret mere. Så nu kan jeg igen møde hverdagens udfordringer med et smil! Overskuddet er kommet igen, og forhåbentlig får jeg også snart tid til at skrive et blogindlæg om mit spændende arbejde.

Julestemning

Udfordringen med at finde den …

Ja, jeg havde for en stund lidt svært ved at komme i julestemning her i de 25°C varme. Af en volontør, der tidligere har været missionærbarn her i Madagaskar, har jeg fået at vide, at lithci er smagen af jul. De er flotte røde, og jeg har spist en del at dem. Selvom de smager rigtig godt, så synes jeg endnu ikke de smager af jul, men det kan være at det kommer efter et par år her på øen.

Hvis julestemning derimod er lig med travlhed (som den ofte er i Danmark), så hjalp det lidt en dag midt i december. Hele formiddagen havde jeg gassiskundervisning, som jeg havde hver eneste dag. Om eftermiddagen havde jeg 3 møder lige efter hinanden, så det første møde var knap nok slut inden det næste startede. Om aftenen havde vi juleklip for de voksne. Jeg føler, at jeg havde program fra 8 morgen til 10 aften, så var godt træt, da jeg lagde mig til at sove.

Søndagen inden havde vi haft juleklip med alle de norske børn og nogle af deres forældre her i Antsirabe og dem fra Tana. Det var vældigt hyggeligt, og jeg fik lavet de tre fine bast-engle, som I kan se på billedet. Det bragte da også lidt julestemning.

En eftermiddag havde vi julekagebagning. Vi medbragte hver vores dej, og så bagte vi en masse forskellige julekager. Det er en rigtig god tradition. Man får forskellige julekager, uden at skulle lave en masse forskellige selv. Desuden var det jo hyggeligt at være samlet os kvinder i NMS i Antsirabe. Duften fra julekagebagningen hjalp også på julestemningen.

Lillejuleaftensdag opførte de norske børn julespil. Det var et flot julespil. Alle børnene var med og stillede sig glade op og sang, nogle af dem endda solo. Efter julespillet sluttede vi af med at spise risengrød. Så selvom det var midt på dagen, så fulgte det helt min tradition hjemmefra med at spise risengrød lillejuleaften.

Lillejuleaftensdag var også den dag, jeg flyttede til Tana. Renault Kangoo’en blev pakket med 4 personer, alle mine ting og lidt bagage til mine tre danske, tyske og norske passagerer. Derefter gik turen nord på mod Tana. Jeg regnede med at jeg nok skulle finde Tana, men det spændende var om jeg kunne finde gennem Tana til Isoraka. Men med en fin vejbeskrivelse gik det fint.

Juleaften var jeg blevet inviteret til Mette og Simon og deres ½ år gamle søn, Samuel. Mette og Simon er danske, missionærer for Danmission og bor i Tana. Hyggelige og dejlige mennesker, som jeg glæder mig til at se mere til, når nu jeg er flyttet her til Tana. Til at fejre jul hos Mette og Simon var Birgitte og Daniel også med. De er et dansk/tysk volontørpar for Danmission og underviser på det teologiske fakultet, SALT i Finanarantsoa.

Vi havde en rigtig hyggelig jul med æbleskiver, and, svesker og æbler, rødkål, hvide kartofler, brunkartofler, brunsovs, risalamande, jordbærsovs, rødvin, hyggeligt selskab, juletræ, julesalmer, juleevangeliet, julegaver, og alt andet der skal til for at det bliver rigtig jul!

Mettes blog for juleaften kan I se et billede af vores hyggelige julebord.