Usikkerheden hersker

Det var en af de sætninger, jeg studsede en ekstra gang over i rapporten for MIRD (det integrerede landsby udviklings program). Der har været politisk krise siden 2009 og mange steder er udviklingen gået tilbage. Trods krisen har projekterne indtil i år set en positiv udvikling i de landsbyer, hvor de arbejder. Men denne gang rapporterer nogle af projekterne  om landsbyer, de ikke har kunnet rejse til på grund af kriminalitet i området. Mens de alle rapporterer om hvor svært det er at facilitere bæredygtig udvikling, når folk ikke en gang har råd til mad i dag.  Selvfølgelig tænker man først på hvordan man får mad, så ens barn kan overleve i dag og i morgen. (Det ville jeg også gøre.) Samtidig bliver tanken om, at skulle bevare skoven, så ens børn eller børnebørn kan få gavn af den,  meget fjern.

Verdensbanken rapporterer at det nu er 92% af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen på $2 om dagen. Det er vildt at tænke på og tydeligt for vores projekter, men ikke nødvendigvis så tydeligt i min hverdag.
Læs Verdensbankens artikel om konsekvenserne af den politiske krise her.

Det betyder ikke, at der er mindre brug for projekterne, tvært imod. Det betyder heller ikke, at projekterne ikke har resultater og effekt. Det er endnu hårde arbejde for projektfolkene. De har ikke samme effekt, som de havde forventet og resultaterne er ikke så tydelige. Men stadig gør de en stor forskel for de landsbyer, hvor de arbejder.  De rapporterer stadig om hvordan bønder øger udbyttet af deres rismarker og begynder at dyrke grøntsager og derved forbedrer deres og især børnenes ernæringstilstand. De rapporterer også hvordan bønderne får indtægter ved holde svin eller høns. Hvordan voksne lærer at læse. Hvordan folk får rent drikkevand fra de brønde, der bliver gravet. Hvordan kvinderne bliver mere anerkendt i familien og samfundet pga. at arbejdet med ligestilling.

Kort sagt de har stadig resultater. En del af dem kan jeg nikke genkendende til efter besøg i de landsbyer, hvor projekterne arbejder.

Opdatering på Bara projektet – LFMB

Bara projektet (kaldet LFMB før SOFABA) er en del af MIRD programmet, som er et nationalt program for integreret landsbyudvikling.  Programmet arbejder i fire områder blandt bara- og mikea-folket i syd-vest og i skovsynoden og Marolambo i regnskoven på Øst-Madagaskar.

Fælles for de fire projekter i programmet, er at de alle arbejder med integreret landsbyudvikling. Integreret betyder at projekterne arbejder inden for landbrug/husdyrbrug, helse, undervisning og miljø. Mindst lige så vigtig er det, at det også betyder, at lokalbefolkningen er involveret i hvad projektet skal arbejde med i deres landsby og har et ejerskab i projekt aktiviteterne.

Bara projektet arbejder i fire områder Fotivolo, Andranolava, Analaliry og Ivohibe. Det er opmuntrende at se hvordan projektet arbejder på en integreret og involverende måde. De dygtige projektfolk arbejder sammen og bruger hinanden. Dr. Noro er på besøg i en kvindegruppe i en landsby nær Ivohibe i Ihosy området. Hun sætter diskussionen i gang om hvad kvinderne mener landsbyens vigtigste problem er. Undervejs leder hun samtalen hen på, hvad de selv kan gøre for at løse problemet.

Kvinder sætter udviklingen i gang
Det vigtigste problem for disse kvinder lige nu er, at de ikke har ris hele året og nogle måneder må sende deres børn sultne i seng. Der er to ting, de vil gøre ved det. Det ene er at lære at dyrke ris på en ny forbedret måde. Dr. Noro laver en aftale med Codis, der er projektets landbrugsekspert, om at han skal komme og undervise dem, når de skal begynde at så deres marker lige før regntiden starter. Det andet, de vil, er at lave en forening og bygge et hus, hvor de kan opbevare risen. Hvis man ikke har et tørt sted, hvor skadedyr ikke kan spise risen, er man nødt til at sælge det meste af sin høst ved høsttid, hvor prisen er lav. Nogle måneder senere, må man så købe ris igen til en højere pris.

Codis hjælper Dr. Noro over rismarkerne.

Foreninger er grundlaget for udvikling
Projektet arbejder gennem kirkens frivillige udviklingskomiteer (Fanilo). De underviser udviklingskomiteer og foreninger (f.eks. kvindeforeninger) i, hvordan de kan finde ud af, hvad de væsentligste problemer er og hvad de selv kan gøre for at løse dem. Nogle gange er der brug for at projektet støtter med nogle tagplader til et hus eller cement til at bygge en brønd. Andre gange er det viden om nye afgrøder eller opdræt af f.eks. svin, der er brug for. Men fælles er at projektet ikke kommer og giver landsbyen en brønd eller en skole, men at landsbyen selv må definerer, hvad de har brug for og bidrage med de fleste af materialerne selv. Det giver større ejerskab af udviklingen og sætter dem i stand til selv at fortsætte også efter projektet er flyttet videre til andre områder.

Kvindegruppe nær Ivohibe

Analaliry
Analaliry ligger lidt syd-øst for Ihosy. Fra navnet kan vi forstå, at der en gang har været skov, men der er ikke meget af den tilbage nu. Derfor er en af aktiviteterne her træplantning. Der er flere der er oplært i at lave træ-planteskoler. Landsbyen vil gerne have nogle træer, der gror hurtigt, derfor planter de i første omgang eukalyptus. Men de er nu også begyndt med frugttræer. Ud over at frugttræer på længere sigt ”kan bære frugt”, så kan de små frugttræer også sælges og derved give en indkomst nu og her.

I Analaliry fortæller en fra Fanilo komiteen, at før projektet kom, var det meget få grøntsager, man kunne købe på det lokale marked, men nu er der en masse forskellige at vælge imellem. Hvad man mere kan se af aktiviteter i Analaliry er en lille klinik, læse og skriveoplæring for voksne og foreninger, der arbejder med opdræt af høns eller svin.

Kvæg er traditionelt meget vigtigt i Bara-kulturen. Men i Analaliry fortæller de, at det nu er et problem at have kvæg, for de bliver ofte stjålet. Kvægtyvene er desuden blevet mere voldelige og derfor er det for farligt af have dem i nærheden af landsbyen. De, der stadig har kvæg, har det langt væk fra landsbyen oppe i bjergene. Derfor er det blevet mere interessant for dette ellers så stolte kvægfolk at holde mindre husdyr som svin og høns. Projektet underviser i hvordan man holder dyrene sunde og raske og fodrer dem, så de producerer mest.

Hønseopdræt i Analaliry

Fotivolo
Nu har I hørt lidt om Ivohibe og Analaliry. Andranolava har jeg desværre ikke besøgt endnu og Fotivolo kan I læse om i en artikel på NMS hjemmeside. Eller i et tidligere blog indlæg, ”På tur med MIDR 2