Vandingskanaler og mindre afbrænding

Hvordan hænger dette sammen?

Hvordan kan mindre afbrænding af græsset på skråningerne være et resultat af, at der er bygget vandingskanaler?

Det var en af de andre ting, jeg studsede over, da jeg første gang korrekturlæste den afsluttende rapport for det integrerede landsbyudviklings program (MIRD).

Man afbrænder normalt skråningerne og sletterne for enten at få friskt græs til køerne eller for at dyrke afgrøder bl.a. ris.

Når man bygger vandingskanaler, dæmninger og udbygger terrasserne med rismarker, så kan man dyrke mere ris i marker med vand. Denne type ris giver væsentligt højere udbytte end den type man dyrker på tørt land på skråningerne. Så når bønderne bedre kan regulerer vandet på deres rismarker, så behøver de ikke dyrke et lige så stort areal og samtidig får de mere ris.

Det betyder, at de ikke behøver at brænde marker af hvert år for at kunne dyrke nok ris til at brødføde familien og sende børnene i skole.

Dette er et eksempel på hvordan arbejdet med at forbedre fødevaresikkerheden gennem landbrugsrådgivning også kan have en positiv effekt på miljøet. Ligesom introduktionen af en forbedret dyrkningsmetode har indflydelse på arbejdsfordelingen i hjemmet og hjælper i arbejdet med ligestilling (se Risdyrkning og ligestilling).img_8446

 

Risdyrkning og ligestilling

Hvad har disse to ting med hinanden at gøre?

Ud over at det integrerede landsbyudviklings program (MIRD) arbejder med begge dele, så har ændring i dyrkningsmetoder også indflydelse på arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder. Traditionelt er arbejdsfordelingen i risdyrkningen meget kønsopdelt. Mændene tager sig af jordbearbejdningen, hvor man skal bruge okser og redskaber, mens kvinderne tager sig af det mere manuelle arbejde som udplantningen af ris og ikke mindst lugningen. Kvindernes arbejde er hårdt og det er ikke så let at få fulgt op med lugningen.

For at øge udbyttet og derved forbedre fødevaresikkerheden, introducerer projekterne en forbedret dyrkningsmetode.  Den metode indebærer bl.a. at risen bliver plantet på rækker med så bred afstand, at det også er muligt at bruge et specielt redskab til lugningen. Ikke bare bliver det lettere at luge, men projekterne ser også at mændene begynder at luge fordi de nu kan bruge et redskab til det. Derved har ændringen i risdyrkningen indflydelse på arbejdsfordelingen i hjemmet.

I et af projekterne har de også haft god erfaring med at få mænd og kvinder til at arbejde sammen om opgaverne i hjemmet. Det betyder ikke bare, at kvinderne får hjælp til deres arbejde, men også at mændene får hjælp til de opgaver, der normalt var deres. Som de forklarer, betyder det at man som par har nærmest dobbelt så meget arbejdskraft som før. Der er mange, der oplever at de på den måde kan opnå en større indkomst fra deres landbrug og derved kan spise sig mætte hele året.

Et af projekterne rapporterer endda i deres årsrapport, at nogle mænd vælger at hjælpe deres koner med arbejdet i stedet for at spille domino, som ellers er deres favorit fritidsbeskæftigelse.

Dette er et enkelt udpluk af de resultater og effekter, der er beskrevet i den afsluttende rapport for første periode af MIRD. Jeg vil i den nærmeste tid finde lidt flere udpluk til jer.

img_8143Ris på lige rækker

Fri for røg

”Se, nu er der ingen røg i mit køkken.” Josefine byder os igen velkommen i sit køkken. Denne gang er der ingen røg og jeg kan holde til at være der inde i mere end de 6 minutter jeg sidst klarede røgen. Sidst jeg besøgte Marie Josefine og Jean Louis Rasareoelson var i maj 2012 sammen med min kollega Tom, der arbejder med biogas projektet i Kina. Dette besøg kunne I læse om i Misjonstidende nr. 6/7 2012.

Siden da har de fået bygget et biogasanlæg. Josefine er den første til at fortælle om fordelene. Ud over at der ikke er røg i hendes køkken fortæller hun at nu, skal hun heller ikke bruge lang tid på at vaske gryder og hænder. En fordel mere er at hun kan sætte maden over på gasblusset og så gå ud og lave noget andet. Før da hun brugte brænde, måtte hun hele tiden holde øje med ilden.

Den ekstra tid bruger hun til at flette måtter. På 3 dage kan hun flette en måtte og hun sælger den for 40.000Ar (ca. 100kr). De har bl.a. købt tre sække ris (90kg/sæk) for de penge hun har tjent.

De viser også biogaslamperne frem og fortæller nu kan børnene meget bedre se når de skal lave lektier. Luften inde i huset er også bedre nu, hvor de ikke længere bruger petroleum. De mener endda at der er færre myg indenfor, når de bruger gaslamperne end der var før.

Jean Louis fortæller at det ikke er så stort arbejde at holde biogasanlægget kørerne. Hver tredje dag tilfører han komøg blandet med vand, og så går det ellers af sig selv. Han er ret interesseret i teknikken, så teknikeren fortæller at Jean Louis også har hjulpet til med at bygge hos de andre, der har fået bygget biogas i nabolandsbyerne.

IMG_2360Josefine byder os igen velkommen i sit køkken med biogas.

IMG_4405Josefine i sit køkken før hun fik biogas.

Biogas og rene hænder

Andriamampiray Rakotondrajoa (Andry) (38) viser stolt sit biogasanlæg og sit nye køkken frem. Han er den første der har fået bygget biogas af projektet i Antsirabe. Han fortæller at der er kommet mange for se på hans anlæg. Mange af dem er blevet interesserede i selv at bygge biogas, når de har set det virke og hørt om fordelene.

Før brugte familien en hel oksekærre med brænde og en sæk med trækul hver måned. Det svarer til 110 kr om måneden. Nu betaler de ikke noget for gas. Hver dag tager de alt komøget fra deres to malkekøre og fylder i biogasanlæget sammen med det vand de bruger til at rense stalden. De har mere en nok gas til både at lave mad, varme vand til at vaske kørernes yver før malkning og endda til lys i huset. Det betyder at de også sparer penge på strøm, og selv når strømmen går, som den ofte gør for tiden, så har de lys.

Andry viser køkkenet frem. Jeg bliver helt overrasket over hvor fint det er i forhold til hvor sorte køkkener i landsbyerne plejer at være, fordi der bliver lavet mad over åben ild.

Han fortæller hvor meget lettere det er at lave mad nu. Det går hurtigere med gas. Det hele er mere rent, gryderne og hænderne bliver ikke så beskidte. Det er lettere at få organiseret dagen og arbejdet, når det ikke tager så lang tid at lave mad.

En ting mere Andry finder vigtigt at fortælle er, at det jo også er meget bedre for miljøet at bruge biogas end træ. Ud over at man ikke skal bruge brænde, så er kvaliteten af gødningen højere efter det har været igennem biogasanlæget. Indtil nu har Andry kun brugt gødningen til deres mandarintræer og han viser hvor flot de gror og den fine grønne farve de har. De skal snart til at så majs, og der vil han også bruge gødningen fra biogassen.

Se flere billeder fra Andry’s køkken og biogasanlæg ved at klikke på dette link.