Solen har skinnet fra en skyfri himmel det meste af januar. I dag er der dog hvide skyer på himlen og de sidste aftner har det regnet. Men det er slet ikke nok, for det er regntid. Midt i januar meldte Jirama (el- og vandleverandøren) ud, at der kun var 4 dages vandforbrug tilbage i Mandrosaza Tanas vandreservoir. Det blev løst med at bryde en dæmning ned, så der kom mere vand i Mandroseza. Men det er ikke en permanent løsning. Så vi fortsætter med at bede for mere regn hver dag.

Det er ikke bare vandforsyningen der er et problem, også strøm til Tana bliver produceret på vandkraft. Da der ikke er så meget vand tilbage, bliver strømafbrydelserne længere og oftere. Men det største af problemerne er nok, at der ikke er vand nok til afgrøderne, så de mange på landet kan se frem til et lavere udbytte i år. Priserne på ris og andet mad stiger altid her før høst, men i år stiger de ekstra meget.

Men som sagt i overskriften, er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hver aften ser jeg i nyhederne reportager fra træplantnings projekter. Der er blevet et stort fokus på, hvor vigtigt det er at bevare skoven og at plante ny skov. Der er fokus på at, af de forskellige grunde til den manglende regn, så er den man kan gøre noget ved, det manglende skovdække i højlandet.