Vil hjælpe andre med det han er god til!

«Mange fra min familie og venner i landsbyen kan ikke læse og skrive. Men det kan jeg. Jeg har gået i skole 9 år, så da de (Fanilo, den lokale kirkes udviklings komité) valgte mig til at undervise, sagde jeg ja.»

Dolin Raklotomamagy er en af de volontører, der har sagt ja til at undervise andre i det, han er god til. Når landsbyudviklings projekter starter i et nyt område, begynder de med en undersøgelse af de lokale forhold. Ud fra denne undersøgelse bliver Fanilo (kirkens frivillige udviklings komitè) sammen med de lokale mydigheder og landsbyudviklings projektet enige om, hvilke forhold de vil begynde at arbejde med.

I Vavan’ny Fiherenana nær Toliara er der 45% af de voksne, der ikke kan læse og skrive. Mange har ikke haft råd til at gå i skole, er blevet gift tidligt, har hjulpet deres forældre i markerne eller med at passe dyr eller de har bare ikke gået i skole, fordi deres forældre ikke så værdien af det.

Derfor er en af de første ting, de starter med i Vavan’ny Fiherenana, læse- og skriveoplæring af voksne. Fanilo består af lokale, der kender deres familier og naboer og ved hvem, der er dygtige til hvad. Fanilo udvælger og opfordre de dygtige folk inden for forskellige områder til at blive volontører. Volontørene får ekstra oplæring inden for deres fagområde og oplæring i, hvordan man underviser. Fagområderne er bl.a. læse- og skriveoplæring, risdyrkning, dyrkning af grøntsager, husdyrhold, sundhed, jordmødre.

 

Min smukke kone

“Nu kan jeg se hvor smuk min kone er. Hun har så klare øjne og så rent et ansigt.” Joseph Ramanandraibe har bygget biogasanlæg og kommenterer dette med et glimt i øjet, da vi snakker om fordelene ved biogas.

Før hvade hun røde øjne af røgen og var altid lidt beskit af soden fra bålet.

Læs hele artiklen (på norsk) om fordelene ved biogas og fremtiden for projektet på:

http://www.nms.no/aktuelt-fra-madagaskar/min-vakre-kone-article12996-365.html

Arline-og-Justin-nytt-kjokkenNyt og gammelt køkken

Vandingskanaler og mindre afbrænding

Hvordan hænger dette sammen?

Hvordan kan mindre afbrænding af græsset på skråningerne være et resultat af, at der er bygget vandingskanaler?

Det var en af de andre ting, jeg studsede over, da jeg første gang korrekturlæste den afsluttende rapport for det integrerede landsbyudviklings program (MIRD).

Man afbrænder normalt skråningerne og sletterne for enten at få friskt græs til køerne eller for at dyrke afgrøder bl.a. ris.

Når man bygger vandingskanaler, dæmninger og udbygger terrasserne med rismarker, så kan man dyrke mere ris i marker med vand. Denne type ris giver væsentligt højere udbytte end den type man dyrker på tørt land på skråningerne. Så når bønderne bedre kan regulerer vandet på deres rismarker, så behøver de ikke dyrke et lige så stort areal og samtidig får de mere ris.

Det betyder, at de ikke behøver at brænde marker af hvert år for at kunne dyrke nok ris til at brødføde familien og sende børnene i skole.

Dette er et eksempel på hvordan arbejdet med at forbedre fødevaresikkerheden gennem landbrugsrådgivning også kan have en positiv effekt på miljøet. Ligesom introduktionen af en forbedret dyrkningsmetode har indflydelse på arbejdsfordelingen i hjemmet og hjælper i arbejdet med ligestilling (se Risdyrkning og ligestilling).img_8446

 

Risdyrkning og ligestilling

Hvad har disse to ting med hinanden at gøre?

Ud over at det integrerede landsbyudviklings program (MIRD) arbejder med begge dele, så har ændring i dyrkningsmetoder også indflydelse på arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder. Traditionelt er arbejdsfordelingen i risdyrkningen meget kønsopdelt. Mændene tager sig af jordbearbejdningen, hvor man skal bruge okser og redskaber, mens kvinderne tager sig af det mere manuelle arbejde som udplantningen af ris og ikke mindst lugningen. Kvindernes arbejde er hårdt og det er ikke så let at få fulgt op med lugningen.

For at øge udbyttet og derved forbedre fødevaresikkerheden, introducerer projekterne en forbedret dyrkningsmetode.  Den metode indebærer bl.a. at risen bliver plantet på rækker med så bred afstand, at det også er muligt at bruge et specielt redskab til lugningen. Ikke bare bliver det lettere at luge, men projekterne ser også at mændene begynder at luge fordi de nu kan bruge et redskab til det. Derved har ændringen i risdyrkningen indflydelse på arbejdsfordelingen i hjemmet.

I et af projekterne har de også haft god erfaring med at få mænd og kvinder til at arbejde sammen om opgaverne i hjemmet. Det betyder ikke bare, at kvinderne får hjælp til deres arbejde, men også at mændene får hjælp til de opgaver, der normalt var deres. Som de forklarer, betyder det at man som par har nærmest dobbelt så meget arbejdskraft som før. Der er mange, der oplever at de på den måde kan opnå en større indkomst fra deres landbrug og derved kan spise sig mætte hele året.

Et af projekterne rapporterer endda i deres årsrapport, at nogle mænd vælger at hjælpe deres koner med arbejdet i stedet for at spille domino, som ellers er deres favorit fritidsbeskæftigelse.

Dette er et enkelt udpluk af de resultater og effekter, der er beskrevet i den afsluttende rapport for første periode af MIRD. Jeg vil i den nærmeste tid finde lidt flere udpluk til jer.

img_8143Ris på lige rækker

Fri for røg

”Se, nu er der ingen røg i mit køkken.” Josefine byder os igen velkommen i sit køkken. Denne gang er der ingen røg og jeg kan holde til at være der inde i mere end de 6 minutter jeg sidst klarede røgen. Sidst jeg besøgte Marie Josefine og Jean Louis Rasareoelson var i maj 2012 sammen med min kollega Tom, der arbejder med biogas projektet i Kina. Dette besøg kunne I læse om i Misjonstidende nr. 6/7 2012.

Siden da har de fået bygget et biogasanlæg. Josefine er den første til at fortælle om fordelene. Ud over at der ikke er røg i hendes køkken fortæller hun at nu, skal hun heller ikke bruge lang tid på at vaske gryder og hænder. En fordel mere er at hun kan sætte maden over på gasblusset og så gå ud og lave noget andet. Før da hun brugte brænde, måtte hun hele tiden holde øje med ilden.

Den ekstra tid bruger hun til at flette måtter. På 3 dage kan hun flette en måtte og hun sælger den for 40.000Ar (ca. 100kr). De har bl.a. købt tre sække ris (90kg/sæk) for de penge hun har tjent.

De viser også biogaslamperne frem og fortæller nu kan børnene meget bedre se når de skal lave lektier. Luften inde i huset er også bedre nu, hvor de ikke længere bruger petroleum. De mener endda at der er færre myg indenfor, når de bruger gaslamperne end der var før.

Jean Louis fortæller at det ikke er så stort arbejde at holde biogasanlægget kørerne. Hver tredje dag tilfører han komøg blandet med vand, og så går det ellers af sig selv. Han er ret interesseret i teknikken, så teknikeren fortæller at Jean Louis også har hjulpet til med at bygge hos de andre, der har fået bygget biogas i nabolandsbyerne.

IMG_2360Josefine byder os igen velkommen i sit køkken med biogas.

IMG_4405Josefine i sit køkken før hun fik biogas.