Ja, jeg lovede jo i mit sidste opslag, at skrive lidt mere om turen rundt til alle MIRD projekterne.  Fra det tørre Abovombe kørte vi tilbage til Berenty, hvor piloten, Sigrid og Kristoffer og hans forældre havde ventet i parken og oplevet lemurer og spændende natur.

Fotivolo ved Akanzoabo
Fra Berenty gik turen videre til Akanzoabo. Efter den oprindelige plan skulle vi ikke have været dertil. Alligevel havde de allerede en måned forinden gjort flystriben klar i håb om, at vi ville komme dertil. Det er nemlig ikke et område, der får besøg så ofte, fordi det ligger langt fra hovedvejen. Fra Akanzoabo var der to timers kørsel af jord/sandvej til Fotivolo, som var målet for besøget her. Da vi kørte ind i Fotivolo blev vi mødt af flere hundrede syngende og dansende mennesker, der fulgte os ind til en plads midt i landsbyen. Her holdt borgmesteren en længere tale om alt det projektet havde gjort for landsbyen. Det var godt at opleve, at det ikke kun er projektfolkene, der kan fortælle om, hvad de laver, men også myndighederne i det område, hvor de arbejder. Det viser, at de har formået at få et godt samarbejde også med myndighederne, og det vil forhåbentlig føre til en mere bæredygtig udvikling i landsbyen, der også vil fortsætte den dag projektet slutter.

Folk samlet foran rådhuset i Fotivolo for at hører borgmesterens tale og ikke mindst at se os hvide mennesker.

Efter talen var vi på tur rundt for at se marker, hvor de nu fik højere udbytte af bl.a. jordnødder og ris. Desuden så vi et træplantningsprojekt på en bakke i nærheden. Dette område er normalt også tørt, men da der var kommet meget vand de sidste måneder, var der flot knæhøjt grønt græs og alt så flot grønt ud. Men hvis man kiggede lidt nærmere, kunne man se at græsset ikke var et samlet tæppe, men spredte tuer. Der var også stadig spor af afbrændt græs på jorden, disse to ting tyder på at dette område stadig med jævne mellemrum bliver afbrændt. Det bliver brændt af for at få friskt græs til kvæget. På kort sigt virker det, men længere sigt er det katastrofalt for området. Græsset bliver mere og mere spredt og meget få træer og buske kan overleve at blive brændt hvert år. Så derfor får man ikke træer og buske, som ellers naturligt ville komme her og hjælpe med at hold på jorden. Det er ikke lovligt at afbrænde græs- eller skovområder i Madagaskar, men det er utroligt svært at kontrollere og at finde den skyldige. Der er også stor forskel på hvor meget myndighederne i gør. Det er et af de områder projekterne arbejder inden for, med at få ændret holdningen til afbrænding. Selvom vi hører at mange har ændret holdning, så er der stadig lang vej før afbrænding er stoppet. Det er trods alt heller ikke mange årtier siden vi brændte marker af i Danmark, og at det var normen af brænde græsset af rundt om sin hytte på fjeldet i Norge.

Vi overnattede på madrasser på gulvet under myggenet i projektets hus i Fotivolo. Da jeg om aftenen spurgte efter toilettet, var spørgsmålet: Hvor meget skal du? Har du brug for papir? Det havde jeg og blev derefter henvist til et sted mellem kaktusserne. I denne landsby er det, ligesom i mange andre landsbyer i Madagaskar, tabu at samle afføring. Det betyder altså, at have et toilet, hvor man jo samler afføringen et sted, er tabu.
Projektet (både her og i de andre landsbyer) arbejder også med sundhed og derigennem rent drikkevand og sanitet. De har arbejdet med at få gjort landsbyen mere ren ved at få folk til at samle affald sammen og rydde krat, så man kan der er færre myg og derved mindre malaria. Desuden har de i samarbejde med landsbyen bygget en brønd, som der er billede af på min billedside. Men det at bygge et toilet tager en del tid at få accept af. Hvis projektet bare havde bygget et toilet uden at det var godkendt af og placeringen var bestemt af landsbyen, så ville sandsynligheden, for at andre end projektets folk nogen siden ville bruge det, være minimal. Desuden ville risikoen for hærværk være stor og muligheden for senere at få indført toiletter i landsbyen være begrænset betydeligt. Men det er en af de ting projektet på sigt vil arbejde med, når tiden er klar til det.