Sidder og nyder livet i skyggen på verandaen med en kop kaffe og en mast chokoladeskildpadde, mens jeg tænker på, hvad jeg har oplevet den første uge her i Madagaskar.

Jeg ankom til Antananarivo sent fredag aften. At komme ud af lufthavnen var som i en Afrikansk lufthavn, med en kødrand af folk, der alle gerne vil hjælpe én til at finde en taxi, et hotel eller bare bære éns bagage ud til bilen. Jeg fik heldigvis hurtigt øje på Arild og kunne komme stort det ubesværet gennem menneskemængderne. Arild er NMS (Det Norske Misjonsselskaps) repræsentant her i Madagaskar, dvs. at han er chef for os norske missionærer her.

Egentlig har det været en stille og rolig uge. Weekenden tilbragte jeg i Tana (som Antananarivo kaldes i daglig tale). Der var lidt tid til at vende sig til omgivelserne i Tana og Isoraka, som bliver mit hjem fra december.

Mandag kørte jeg med en ”Ettåring” (volontør for NMS) til Antsirabe, hvor jeg skal lære gassisk og lære om kulturen. Det er lidt hårdt, når det hele foregår på norsk, gassisk (og lidt fransk, som jeg heller ikke forstår). Så glæder mig til at forstå lidt mere, og kunne kommunikere med mere en enkeltord på gassisk.

Det er lidt den omvendte verden her. Der er dejlig varmt ude om dagen, men så koldt inde, at jeg må tage en ekstra trøje på, når jeg skal sidde stille inde. Lige nu er her ret tørt, men buske og træer er så småt ved at springe ud og i løbet at 1-1½ måned skulle det gerne begynde at regne.

Jeg glæder mig sådan til at kunne gassisk!

Udsigt over Antananarivo – Min by de næste år.