Dagen efter var det tid til at afprøve om vi virkelig kunne få kogt maden ved hjælp af solens energi. De første tre dage af ugen havde det været overskyet. Men da jeg torsdag morgen trak gardinet fra og kiggede ud ad vinduet, skinnede solen fra en skyfri himmel – Perfekt.

Vi gik i gang med at gøre maden klar. Risene skulle renses, det skulle hønen lige så og krydres før den kom i gryden. Jeg havde fået til opgave at lave pizza sammen med Tafita. Da pizza ikke er traditionel gassisk mad havde Tafita aldrig havde prøvet at lave sådan noget før og desuden kunne han meget lidt engelsk. Det var en fin udfordring og resultatet blev heldigvis godt.

Risene er sat over

Dampen fortætter inden i posen, så et par timer efter er det spændende at se om de er kogt.

Se, de er kogt!

Her bager vi kage i en boks, også ved solens varme

Jeg holder øje med vores pizzaer

Lillia viser glad de færdige pizzaer

Vi arbejder for at udvikle landområderne i MIRD, et af de programmer jeg arbejder i. Det kræver ikke bare dygtige medarbejdere, men også at man har øjnene åbne for nye metoder og at medarbejderne lærer nyt. En af måderne, hvor de kan lære nye ting og arbejdsmetoder, er ved workshops. Maminiaina (programlederen for MIRD) har fået kontakt med en dame, der tidligere har arbejdet i et andet projekt med at bruge solenergi til at lave mad. Derfor er vi samlet i Fianarantsoa for at lære af hende. Der er to fra hvert integrerede projekt, den med ansvar for ligestilling og kvinders rettigheder og den med ansvar for landbrug og miljø.

Som indledning har vi en snak om, hvorfor vi egentlig skal bruge solenergi . Der er selvfølgelig miljøfordelen ved ikke at bruge så meget brænde. Derudover kan man også spare tid og penge på ikke at skulle samle brænde eller købe trækul. For kvinderne, der som regel laver maden, betyder det, at de ikke skal stå i røg og os og lave mad. Så på sigt vil det forbedre deres helbred og nedsætte antallet af luftvejssygdomme, som er et stort problem her i Madagaskar.

Det leder også til en snak om hvad vores fokus er. Madagaskar er rigtig nok et land med en særlig biodiversitet og mange endemiske arter udrydningstruede. Hver dag bliver der fældet store arealer af regnskov både fordi den politiske situation leder til ulovlig (og lovlig) hugst af ædeltræ men også en betydelig del til tømmer og især brænde. Selvfølgelig er det vigtigt at beskytte denne natur, men vi må starte med at hjælpe de mennesker, der bor der, så de får et alternativ og derved vil beskytte den sårbare natur.

Et eksempel på hvordan miljøværn kommer før mennesker er Marolambo, hvor der i floden findes en fiskeart, der kun findes  der. Den er ikke bare endemisk til Madagaskar men endemisk også til floden der går gennem Marolambo. Derfor er det blevet forbudt at fiske i floden, men man har ikke givet folk noget alternativ til hvad de så skal spise. MIRD arbejder i dette område, og har derfor et ønske om at give folk en alternativ måde at få fisk på, men det er en anden historie.

Tilbage til workshoppen, det er en meget praktisk workshop. Derfor får i en lille billedrække her:

Først skal skabelonen tegnes af på pappet (Godis, Lilia og Sanderson)

Derefter skæres den ud (Lilia)

Der skal foldes de rigtige steder. (Godis, Lilia og Sanderson)

Limen males på. (Tafita)

Man hjælper hinanden med at sætte sølvpapir på. (Niaina og Godis)

Det skal sidde pænt uden luftbobler under. (Godis)

Når limen er tør dagen efter skæres det overskydende sølvpapir af (Dr. Noro)

Kogeapparatet er klar, lige til at tage under armen. (Dr. Noro)

Ja, jeg var også med til det praktiske.

Nu skal vi bruges en sort gryde, for at den kan blive god varm, så skal den males sort.

Ja, det er rigtig nok, her bliver ret varmt! (Maminiaina, Robina og …)

Malingen på gryderne er desværre ikke helt tør, så det bliver ikke i dag vi prøver at koge noget på vores nye apparat.