Hvordan hænger dette sammen?

Hvordan kan mindre afbrænding af græsset på skråningerne være et resultat af, at der er bygget vandingskanaler?

Det var en af de andre ting, jeg studsede over, da jeg første gang korrekturlæste den afsluttende rapport for det integrerede landsbyudviklings program (MIRD).

Man afbrænder normalt skråningerne og sletterne for enten at få friskt græs til køerne eller for at dyrke afgrøder bl.a. ris.

Når man bygger vandingskanaler, dæmninger og udbygger terrasserne med rismarker, så kan man dyrke mere ris i marker med vand. Denne type ris giver væsentligt højere udbytte end den type man dyrker på tørt land på skråningerne. Så når bønderne bedre kan regulerer vandet på deres rismarker, så behøver de ikke dyrke et lige så stort areal og samtidig får de mere ris.

Det betyder, at de ikke behøver at brænde marker af hvert år for at kunne dyrke nok ris til at brødføde familien og sende børnene i skole.

Dette er et eksempel på hvordan arbejdet med at forbedre fødevaresikkerheden gennem landbrugsrådgivning også kan have en positiv effekt på miljøet. Ligesom introduktionen af en forbedret dyrkningsmetode har indflydelse på arbejdsfordelingen i hjemmet og hjælper i arbejdet med ligestilling (se Risdyrkning og ligestilling).