Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget

Solen har skinnet fra en skyfri himmel det meste af januar. I dag er der dog hvide skyer på himlen og de sidste aftner har det regnet. Men det er slet ikke nok, for det er regntid. Midt i januar meldte Jirama (el- og vandleverandøren) ud, at der kun var 4 dages vandforbrug tilbage i Mandrosaza Tanas vandreservoir. Det blev løst med at bryde en dæmning ned, så der kom mere vand i Mandroseza. Men det er ikke en permanent løsning. Så vi fortsætter med at bede for mere regn hver dag.

Det er ikke bare vandforsyningen der er et problem, også strøm til Tana bliver produceret på vandkraft. Da der ikke er så meget vand tilbage, bliver strømafbrydelserne længere og oftere. Men det største af problemerne er nok, at der ikke er vand nok til afgrøderne, så de mange på landet kan se frem til et lavere udbytte i år. Priserne på ris og andet mad stiger altid her før høst, men i år stiger de ekstra meget.

Men som sagt i overskriften, er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hver aften ser jeg i nyhederne reportager fra træplantnings projekter. Der er blevet et stort fokus på, hvor vigtigt det er at bevare skoven og at plante ny skov. Der er fokus på at, af de forskellige grunde til den manglende regn, så er den man kan gøre noget ved, det manglende skovdække i højlandet.

Vil hjælpe andre med det han er god til!

«Mange fra min familie og venner i landsbyen kan ikke læse og skrive. Men det kan jeg. Jeg har gået i skole 9 år, så da de (Fanilo, den lokale kirkes udviklings komité) valgte mig til at undervise, sagde jeg ja.»

Dolin Raklotomamagy er en af de volontører, der har sagt ja til at undervise andre i det, han er god til. Når landsbyudviklings projekter starter i et nyt område, begynder de med en undersøgelse af de lokale forhold. Ud fra denne undersøgelse bliver Fanilo (kirkens frivillige udviklings komitè) sammen med de lokale mydigheder og landsbyudviklings projektet enige om, hvilke forhold de vil begynde at arbejde med.

I Vavan’ny Fiherenana nær Toliara er der 45% af de voksne, der ikke kan læse og skrive. Mange har ikke haft råd til at gå i skole, er blevet gift tidligt, har hjulpet deres forældre i markerne eller med at passe dyr eller de har bare ikke gået i skole, fordi deres forældre ikke så værdien af det.

Derfor er en af de første ting, de starter med i Vavan’ny Fiherenana, læse- og skriveoplæring af voksne. Fanilo består af lokale, der kender deres familier og naboer og ved hvem, der er dygtige til hvad. Fanilo udvælger og opfordre de dygtige folk inden for forskellige områder til at blive volontører. Volontørene får ekstra oplæring inden for deres fagområde og oplæring i, hvordan man underviser. Fagområderne er bl.a. læse- og skriveoplæring, risdyrkning, dyrkning af grøntsager, husdyrhold, sundhed, jordmødre.

 

Min smukke kone

“Nu kan jeg se hvor smuk min kone er. Hun har så klare øjne og så rent et ansigt.” Joseph Ramanandraibe har bygget biogasanlæg og kommenterer dette med et glimt i øjet, da vi snakker om fordelene ved biogas.

Før hvade hun røde øjne af røgen og var altid lidt beskit af soden fra bålet.

Læs hele artiklen (på norsk) om fordelene ved biogas og fremtiden for projektet på:

http://www.nms.no/aktuelt-fra-madagaskar/min-vakre-kone-article12996-365.html

Arline-og-Justin-nytt-kjokkenNyt og gammelt køkken

Vandingskanaler og mindre afbrænding

Hvordan hænger dette sammen?

Hvordan kan mindre afbrænding af græsset på skråningerne være et resultat af, at der er bygget vandingskanaler?

Det var en af de andre ting, jeg studsede over, da jeg første gang korrekturlæste den afsluttende rapport for det integrerede landsbyudviklings program (MIRD).

Man afbrænder normalt skråningerne og sletterne for enten at få friskt græs til køerne eller for at dyrke afgrøder bl.a. ris.

Når man bygger vandingskanaler, dæmninger og udbygger terrasserne med rismarker, så kan man dyrke mere ris i marker med vand. Denne type ris giver væsentligt højere udbytte end den type man dyrker på tørt land på skråningerne. Så når bønderne bedre kan regulerer vandet på deres rismarker, så behøver de ikke dyrke et lige så stort areal og samtidig får de mere ris.

Det betyder, at de ikke behøver at brænde marker af hvert år for at kunne dyrke nok ris til at brødføde familien og sende børnene i skole.

Dette er et eksempel på hvordan arbejdet med at forbedre fødevaresikkerheden gennem landbrugsrådgivning også kan have en positiv effekt på miljøet. Ligesom introduktionen af en forbedret dyrkningsmetode har indflydelse på arbejdsfordelingen i hjemmet og hjælper i arbejdet med ligestilling (se Risdyrkning og ligestilling).img_8446

 

Risdyrkning og ligestilling

Hvad har disse to ting med hinanden at gøre?

Ud over at det integrerede landsbyudviklings program (MIRD) arbejder med begge dele, så har ændring i dyrkningsmetoder også indflydelse på arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder. Traditionelt er arbejdsfordelingen i risdyrkningen meget kønsopdelt. Mændene tager sig af jordbearbejdningen, hvor man skal bruge okser og redskaber, mens kvinderne tager sig af det mere manuelle arbejde som udplantningen af ris og ikke mindst lugningen. Kvindernes arbejde er hårdt og det er ikke så let at få fulgt op med lugningen.

For at øge udbyttet og derved forbedre fødevaresikkerheden, introducerer projekterne en forbedret dyrkningsmetode.  Den metode indebærer bl.a. at risen bliver plantet på rækker med så bred afstand, at det også er muligt at bruge et specielt redskab til lugningen. Ikke bare bliver det lettere at luge, men projekterne ser også at mændene begynder at luge fordi de nu kan bruge et redskab til det. Derved har ændringen i risdyrkningen indflydelse på arbejdsfordelingen i hjemmet.

I et af projekterne har de også haft god erfaring med at få mænd og kvinder til at arbejde sammen om opgaverne i hjemmet. Det betyder ikke bare, at kvinderne får hjælp til deres arbejde, men også at mændene får hjælp til de opgaver, der normalt var deres. Som de forklarer, betyder det at man som par har nærmest dobbelt så meget arbejdskraft som før. Der er mange, der oplever at de på den måde kan opnå en større indkomst fra deres landbrug og derved kan spise sig mætte hele året.

Et af projekterne rapporterer endda i deres årsrapport, at nogle mænd vælger at hjælpe deres koner med arbejdet i stedet for at spille domino, som ellers er deres favorit fritidsbeskæftigelse.

Dette er et enkelt udpluk af de resultater og effekter, der er beskrevet i den afsluttende rapport for første periode af MIRD. Jeg vil i den nærmeste tid finde lidt flere udpluk til jer.

img_8143Ris på lige rækker