Category Archives: Uncategorized

Fra forkælet barn til partnerskab

Posted on by

FLM er som et forkælet barn, der bare siger ja, når vi får tilbudt et projekt. Det er fordi, vi ikke har klare mål og en strategi for vores arbejde. Mr. Masy fra økonomidepartementet indleder sin gennemgang af aftalen mellem FLM og NMS på MIRD’s workshop med en forklaring af baggrunden for aftalen. I modsætning til kirken i Etiopien, der har sin egen strategi og mange partnere, har FLM ikke sin egen strategi. FLM er startet af NMS og den første kirke startede i Betafo i 1867. Så NMS og FLM har haft et langt samarbejde. Samarbejdet var i starten som et forældre-barn forhold. Aftalen er endnu et skridt videre til at ændre dette forhold, så det bliver et partnerskab.

Når man planter en tomat, så er man nødt til at følge op. Den skal have gødning, vand og en pind at gro op ad, før at den kan give frugt. Det kan være, at vi synes det er hårdt og ikke er helt tilfredse med at skulle følge aftalen og retningslinjerne, men lige som tomaten, der heller ikke altid har lyst til at følge sin pind, så har vi brug for noget at støtte os op ad.

MIRD holder to ugers workshop for 26 engagerede medarbejdere fra projekterne og hovedadministrationen. De første to dage bruges på gennemgang af aftalen mellem FLM og NMS og af vigtige retningslinjer for regnskabsføring. Resten af workshoppen går med forberedelse at næste periode fra 2014-18. Det er knap et år siden, vi gik i gang og på denne workshop reviderer vi bl.a. projektdokumentet ud fra kommentarer fra Norge. Derudover skal der laves materialer til det fortsatte arbejde.

Det er motiverende at være sammen med sådan en flok dygtige og engagerede medarbejdere (som I kan se på billedet). Jeg glæder mig til at følge, hvad næste periode bringer af resultater og effekter i de områder MIRD arbejde med i Madagaskar.

MIRD på Shalom i Mahajanga

Usikkerheden hersker

Posted on by
1

Det var en af de sætninger, jeg studsede en ekstra gang over i rapporten for MIRD (det integrerede landsby udviklings program). Der har været politisk krise siden 2009 og mange steder er udviklingen gået tilbage. Trods krisen har projekterne indtil i år set en positiv udvikling i de landsbyer, hvor de arbejder. Men denne gang rapporterer nogle af projekterne  om landsbyer, de ikke har kunnet rejse til på grund af kriminalitet i området. Mens de alle rapporterer om hvor svært det er at facilitere bæredygtig udvikling, når folk ikke en gang har råd til mad i dag.  Selvfølgelig tænker man først på hvordan man får mad, så ens barn kan overleve i dag og i morgen. (Det ville jeg også gøre.) Samtidig bliver tanken om, at skulle bevare skoven, så ens børn eller børnebørn kan få gavn af den,  meget fjern.

Verdensbanken rapporterer at det nu er 92% af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen på $2 om dagen. Det er vildt at tænke på og tydeligt for vores projekter, men ikke nødvendigvis så tydeligt i min hverdag.
Læs Verdensbankens artikel om konsekvenserne af den politiske krise her.

Det betyder ikke, at der er mindre brug for projekterne, tvært imod. Det betyder heller ikke, at projekterne ikke har resultater og effekt. Det er endnu hårde arbejde for projektfolkene. De har ikke samme effekt, som de havde forventet og resultaterne er ikke så tydelige. Men stadig gør de en stor forskel for de landsbyer, hvor de arbejder.  De rapporterer stadig om hvordan bønder øger udbyttet af deres rismarker og begynder at dyrke grøntsager og derved forbedrer deres og især børnenes ernæringstilstand. De rapporterer også hvordan bønderne får indtægter ved holde svin eller høns. Hvordan voksne lærer at læse. Hvordan folk får rent drikkevand fra de brønde, der bliver gravet. Hvordan kvinderne bliver mere anerkendt i familien og samfundet pga. at arbejdet med ligestilling.

Kort sagt de har stadig resultater. En del af dem kan jeg nikke genkendende til efter besøg i de landsbyer, hvor projekterne arbejder.

Opdatering på Bara projektet – LFMB

Posted on by
Reply

Bara projektet (kaldet LFMB før SOFABA) er en del af MIRD programmet, som er et nationalt program for integreret landsbyudvikling.  Programmet arbejder i fire områder blandt bara- og mikea-folket i syd-vest og i skovsynoden og Marolambo i regnskoven på Øst-Madagaskar.

Fælles for de fire projekter i programmet, er at de alle arbejder med integreret landsbyudvikling. Integreret betyder at projekterne arbejder inden for landbrug/husdyrbrug, helse, undervisning og miljø. Mindst lige så vigtig er det, at det også betyder, at lokalbefolkningen er involveret i hvad projektet skal arbejde med i deres landsby og har et ejerskab i projekt aktiviteterne.

Bara projektet arbejder i fire områder Fotivolo, Andranolava, Analaliry og Ivohibe. Det er opmuntrende at se hvordan projektet arbejder på en integreret og involverende måde. De dygtige projektfolk arbejder sammen og bruger hinanden. Dr. Noro er på besøg i en kvindegruppe i en landsby nær Ivohibe i Ihosy området. Hun sætter diskussionen i gang om hvad kvinderne mener landsbyens vigtigste problem er. Undervejs leder hun samtalen hen på, hvad de selv kan gøre for at løse problemet.

Kvinder sætter udviklingen i gang
Det vigtigste problem for disse kvinder lige nu er, at de ikke har ris hele året og nogle måneder må sende deres børn sultne i seng. Der er to ting, de vil gøre ved det. Det ene er at lære at dyrke ris på en ny forbedret måde. Dr. Noro laver en aftale med Codis, der er projektets landbrugsekspert, om at han skal komme og undervise dem, når de skal begynde at så deres marker lige før regntiden starter. Det andet, de vil, er at lave en forening og bygge et hus, hvor de kan opbevare risen. Hvis man ikke har et tørt sted, hvor skadedyr ikke kan spise risen, er man nødt til at sælge det meste af sin høst ved høsttid, hvor prisen er lav. Nogle måneder senere, må man så købe ris igen til en højere pris.

img_5790-800x533

Codis hjælper Dr. Noro over rismarkerne.

Foreninger er grundlaget for udvikling
Projektet arbejder gennem kirkens frivillige udviklingskomiteer (Fanilo). De underviser udviklingskomiteer og foreninger (f.eks. kvindeforeninger) i, hvordan de kan finde ud af, hvad de væsentligste problemer er og hvad de selv kan gøre for at løse dem. Nogle gange er der brug for at projektet støtter med nogle tagplader til et hus eller cement til at bygge en brønd. Andre gange er det viden om nye afgrøder eller opdræt af f.eks. svin, der er brug for. Men fælles er at projektet ikke kommer og giver landsbyen en brønd eller en skole, men at landsbyen selv må definerer, hvad de har brug for og bidrage med de fleste af materialerne selv. Det giver større ejerskab af udviklingen og sætter dem i stand til selv at fortsætte også efter projektet er flyttet videre til andre områder.

img_5808-800x533

Kvindegruppe nær Ivohibe

Analaliry
Analaliry ligger lidt syd-øst for Ihosy. Fra navnet kan vi forstå, at der en gang har været skov, men der er ikke meget af den tilbage nu. Derfor er en af aktiviteterne her træplantning. Der er flere der er oplært i at lave træ-planteskoler. Landsbyen vil gerne have nogle træer, der gror hurtigt, derfor planter de i første omgang eukalyptus. Men de er nu også begyndt med frugttræer. Ud over at frugttræer på længere sigt ”kan bære frugt”, så kan de små frugttræer også sælges og derved give en indkomst nu og her.

I Analaliry fortæller en fra Fanilo komiteen, at før projektet kom, var det meget få grøntsager, man kunne købe på det lokale marked, men nu er der en masse forskellige at vælge imellem. Hvad man mere kan se af aktiviteter i Analaliry er en lille klinik, læse og skriveoplæring for voksne og foreninger, der arbejder med opdræt af høns eller svin.

Kvæg er traditionelt meget vigtigt i Bara-kulturen. Men i Analaliry fortæller de, at det nu er et problem at have kvæg, for de bliver ofte stjålet. Kvægtyvene er desuden blevet mere voldelige og derfor er det for farligt af have dem i nærheden af landsbyen. De, der stadig har kvæg, har det langt væk fra landsbyen oppe i bjergene. Derfor er det blevet mere interessant for dette ellers så stolte kvægfolk at holde mindre husdyr som svin og høns. Projektet underviser i hvordan man holder dyrene sunde og raske og fodrer dem, så de producerer mest.

img_8196

Hønseopdræt i Analaliry

Fotivolo
Nu har I hørt lidt om Ivohibe og Analaliry. Andranolava har jeg desværre ikke besøgt endnu og Fotivolo kan I læse om i en artikel på NMS hjemmeside. Eller i et tidligere blog indlæg, ”På tur med MIDR 2”

Det første biogasanlæg på Madagaskar

Posted on by
1

Da biogasflammen tændes for første gang er Clarisse så lykkelig, at hun slet ikke kan formulere sin lykke. Hun går i stå midt i sætningen, hver gang hun vil forsøge at forklare teknikerne, hvor lykkelig hun er over at have fået biogas. Senere fortæller hun med et smil: ”Nu kan vi sige farvel til alt det sorte os på vores vægge og loft i køkkenet. Mine hænder og gryderne kan blive rene igen. Vi kan begynde at leve og lave mad som de gør i byerne.”

Clarisse og Danielle Ratalata er de første, der fik biogas på Madagaskar. Thierry og Donne, de to biogasteknikere, har arbejdet hårdt for at få bygget det første biogasanlæg. Danielle og nogle af hans naboer har også hjulpet til med det hårde arbejde. De er ret stolte, da de viser det færdige anlæg frem. Men de må vente spændt et par uger før de kan se om det virker. Først skal betonen tørre før de kan fylde det op med en god blanding af komøg og vand. Derefter går der godt en uge mere før der er gas nok til at man kan begynde at bruge den.

img_8694

Clarisse og Danielle Ratalata sammen med familie og venner ved deres biogasanlæg.

Den første biogasflamme
Det er med spænding at Thierry og Donne igen besøger Danielle og Clariesse. Ikke bare skal de teste om biogasanlægget virker, men de får også besøg af NMS Landsstyreleder Kari Skår Sørheim og generalsekretær Jeffrey Huseby fra Stavanger sammen med NMS repræsentant på Madagaskar, Arild M. Bakke. Det er ikke meget Thierry har sovet natten før, men heldigvis er der ingen af hans bekymringer, der bliver til virkelighed. Gassen brænder med sin flotte blå flamme, og de kan servere spejlæg for alle gæsterne tilberedt over den nye miljøvenlige energikilde.  (Jeffery skrev om besøget, og det kan du ser her)

Officiel åbning af biogas på Madagaskar
To uger efter gassen første gang blev tændt, er den officielle åbning af det første biogas anlæg og derved officiel åbning af biogas projektet i Madagaskar. Tilstede er både regionschefen, synode præsidenten, flere repræsentanter fra det lokale styre og de lokale kirker, repræsentant fra Amity, vores partner i Kina, rådgiveren fra NMS og nationalt TV. Det er en fin dag. Der er sat bænke og overdækning op, så de fineste af gæsterne kan sidde i skygge. Lydanlægget er klar og biogasanlægget indhegnet med silkebånd. Kage, snaks og sodavand er klar.  Indvielsen starter med en gudstjeneste, efterfulgt af taler fra synodepræsident, byrådsleder, lederne af FAFAFI, repræsentant for Amity og NMS. FAFAFI er den lutherske kirkes landbrugsudviklings arbejde i Fianarantsoa, som står for koordineringen af biogas i dette område. Båndet i rød, grøn og hvid, det gassiske flags farver, bliver klippet over, biogas projektet i Madagaskar er officielt åbnet og der er kun tilbage at spise kage og snaks og ønske hinanden tillykke og god arbejdslyst.

g_img_3399

Jeg får også lov til at holde tale (Foto: Gloria).

Teknologien spredes
Danielle Ratalata’s biogas anlæg er færdigt og fungerer fint, alligevel møder Danielle op, da der er biogaskursus. Han vil nemlig gerne være med til at opfordre sine naboer til at få biogas og at hjælpe dem med at bygge. Da Chen JiaHai, chef biogasteknikeren fra Kina, på kurset spørger deltagerne, hvad deres oplevelse med biogas er, lyder svaret fra Danielle: ”Jeg er så glad! Jeg er overrasket over at komøg kan blive til noget, som vi kan bruge til at koge vores mad. Det er næsten ubegribeligt, men det virker. Jeg havde heller aldrig forestillet mig, at jeg nogen sinde skulle blive fri for at samle brænde. ”

Danielle arbejder også med, da vi dagene efter, som en del af undervisningen, bygger endnu et biogasanlæg. Der bliver arbejdet hårdt mens Chen JiaHai holder kritisk øje med hvordan arbejdet foregår, og hvordan de udlærte biogasteknikere giver deres viden videre. Han er generelt godt tilfreds, men der er nogle små detaljer, der skal forbedres og der er ting de skal være mere opmærksomme på under byggeriet.

Thierry sveder nede i den varme tank, men han er glad for det hårde arbejde og for at lære fra sig. Donne og Thierry står for den praktiske del af kurset. De forklarer og viser de nye teknikere, hvordan de skal gøre. Efter dette kursus har 30 teknikere mere fået undervisning i, hvordan man bygger og vedligeholder biogasanlæg. De kommer til selv at kunne bygge biogasanlæg, når de har bygget et par stykker sammen med en af de 5 teknikere, der var i Kina og nu er biogas eksperterne her i Madagaskar. I løbet af de næste 3 år skal der bygges tæt ved 500 biogasanlæg i Madagaskar.

img_8943

Danielle arbejder hårdt

Du kan se flere billeder på min billedside.

Eller læse mere om programmet og støtte arbejdet på:
www.nms.no/madagaskar/internasjonalt-utvekslingsprogram-for-biogass-article3698-328.html