Fra d. 29. februar til d. 9. marts har jeg på 10 dage været rundt og besøge alle projekterne i MIRD (Malagasy Integrated Rural Development Program, som jeg er rådgiver i). Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre, da det tager op til flere dage at køre ud til nogle af projekterne. Men da vi havde besøg fra NMS hovedkontor i Norge og skulle nå det hele på de 12 dage de var her, var der ikke meget tid at spilde, og derfor brugte vi MAF (Mission Aviation Fellowship) og deres lille 10 personers fly.
Vorehe:
Vi bliver mødt af det meste af landsbyen, da vi lander på græs/sandstriben ved Vorehe midt i ”skoven” på vestkysten af Madagaskar lidt nord for Toliara. Det er fantastisk af flyve over Madagaskar. På denne tid er det meste grønt. Pga. de mange cykloner i år, er selv de steder, der ikke får regn hvert år, flotte grønne med knæhøjt græs mellem de spredte træer så langt øjet rækker. De spredte træer minder os om, at der tidligere var skov her ved Vorehe, hvor Mikea folket lever. Oprindelig levede de af rødder og hvad de ellers kunne finde i skoven. Men bl.a. pga. befolkningstilvæksten er det ikke muligt mere.
Vi er ankommet et par dage for tidligt, fordi endnu en cyklon er på vej, og vi derfor ikke kunne tage til det sted, vi havde planlagt at besøge først. Så derfor bliver vores rejse nu planlagt, så vi kan undgå at flyve i cyklonen og ikke skal lande på eller lette fra alt for våde og bløde flystriber. Så vi får lidt ekstra ventetid, og projektet og folk er ikke helt forberedte på, at vi kommer. Men alligevel står de glade frem og fortæller om de positive resultater vores støtte både gennem MIRD og andre projekter har og om den positive indvirkning på landsbyerne. Vi får også at vide, hvad nogle af problemerne er, og hvordan kirkens skole har svært ved at løbe rundt, fordi støtten til den bliver skåret ned, og de ikke har mulighed for at hæve skolepengene så hurtigt. Men samtidig ser de muligheder og løsningsforslag. Det er spændende at se hvordan projektet er med til at ændre tankegangen fra at have en modtagermentalitet til en mere deltagende og tagen ansvar for egen udvikling.
Udviklingsarbejdet starter ofte med skrive- og læseoplæring for de voksne. Det er et godt grundlag for de øvrige aktiviteter, at folk kan læse, skrive og regne. Vi hører også på turen fra flere at dem, der har lært at læse, at det har åbnet deres øjne, for hvad de kan gøre for at forbedre deres levestandard og mulighederne for deres børn. Da vi arbejder igennem kirken fortæller en del af dem også, hvordan de har lært selv at læse i biblen, og nu også kan læse op af den ved gudstjenester og møder. Skrive-, læse- og regneoplæring er fælles for alle projekterne og ikke kun gældende for Vorehe.
Videre til Ambovombe:
Fra Vorehe flyver vi videre mod Berenty mod sydøst, helt syd i Madagaskar. Vi mellemlander i Toliara for at tanke og spise frokost (lunsj). Det er specielt at lande i sådan en almindelig (dog lille) lufthavn og gå fra vores lille fly og ud af bagindgangen i lufthavnen. Da vi er tilbage efter at have spist, ser vi folk, der sidder og venter eller står i kø ved indtjekning, helt som i en almindelig lufthavn. Vi benytter toilettet, og går så igen af bagindgangen hen til vores lille fly, der holder og venter på os. Speciel oplevelse især i kombination med den kontrast man oplever, når man kommer fra landsbyen ind i en god restaurant i Toliara.
Fra Toliara går turen øst på mod Berenty, hvor vi lander i en privat naturpark. Derfra kører vi af, noget der tidligere var en asfaltvej, men nu er en dårlig sandvej til Abovombe. Abovombe ligger i den tørreste del af Madagaskar. Det er ikke hver hvert år, der kommer regn her. Det gør det til et barsk sted at bo, og befolkningen her anses for at være en del af de fattigste i Madagaskar. Det er vi ikke den eneste organisation der er opmærksom på, og overalt i Abovombe ser man skilte med forskellige organisationer som WFP, Unicef, osv.
I Abovombe møder vi Femolily. Femolily er leder af Fanilo i området. Fanilo er FLM (Den Gassisk Lutherske Kirke)’s udviklingsarbejde, som er basseret på frivillige. Vi (MIRD) støtter Fanilo arbejdet i Abovombe. Man kan mærke at Femolily brænder for arbejdet i Fanilo, når han med stort engagement viser projekter frem og fortæller om arbejdet og resultaterne. Du kan læse mere om Femolily og hans arbejde på s. 3 i Nosy Malala fra december 2011.
På turen rundt besøger vi bl.a. Taza som energisk fortæller om alle sine projekter. F.eks. hvordan han presser olie af frøene fra ricinusbusken, som er efterspurt til medicinsk brug og derfor er værdifuldt. Rundt omkring på grunden ser man hans forskellige projekter, og man kan mærke at han brænder for, at folk her i omegnen skal kunne komme til at brødføde sig selv. Han har lavet en stor beholder til opsamling af regnvand og noget rensning af spildevand, så det kan genbruges. Han vil bevise, at han kan være selvforsynende med vand. Han spørger:
”Har vi virkelig et problem med for lidt vand eller er det rettere et problem med forvaltningen af vandet?”
Et provokerende spørgsmål i et område, hvor folk flere steder må gå 20km for at få vand. Men samtidig det spørgsmål der viser, at han vil gøre noget, ikke bare ved sit eget problem, men ved problemerne også for dem, der bor rundt om ham og ikke har råd til at lave samme investeringer som ham selv.
Taza kan du læse mere om på side 12-13 i ”Misjonstidende nr. 2-2012” (bliver dog først tilgængelig på nettet fra juni).
Ankomst i Vorehe
Vi er her nået knap halvvejen af turen, men resten kommer senere, for ellers bliver det vist alt for langt at læse. Desuden er det I får her bare et lille udpluk af, det vi har set og ikke en fuld rapport for turen eller projekterne.